To tilbud på det samme tag kan ligge 40 procent fra hinanden. Begge på stål, begge sorte, begge CE-mærkede. Forskellen ligger sjældent i profilen. Den ligger i nogle få mikrometer og nogle få gram, som næsten ingen prisguider gider forklare.
Så lad os tage dem.
Pladen er en lagkage, ikke et stykke metal
En tagplade i stål ser ud som ét materiale. Den er syv. Nederst bagsidelak, så primer, et passiveringslag, zink, selve stålkernen, og oven på den igen zink, primer og toplak. Hvert lag har en pris. Og det er de to yderste, der afgør, om taget står flot om 25 år eller ser plettet ud om 12.
Kernen er koldvalset stål, typisk i kvalitet 280 eller 350. Den varierer ikke meget fra leverandør til leverandør. Til gengæld varierer alt det, der ligger uden om den, ganske betydeligt. Går du en tur gennem sortimentet af tagplader i stål, vil du se det samme profilnavn optræde i flere prisklasser. Det er ikke tilfældigt, og det er ikke et spørgsmål om avance.
Hos Profilmetals lagersalg i Slagelse og Kolding, se udvalget her står specifikationerne direkte på varen: godstykkelse, overflade, korrosionsklasse og garanti. En trapezplade i sort polyester på 0,40 mm med RC3 og ti års garanti er ikke det samme produkt som en 0,50 mm plade i RC5, selv om begge kaldes en sort ståltagplade. Mangler de oplysninger i et tilbud, sammenligner du ikke plader. Du sammenligner tal. Skal du have målene omsat til pladeantal og tilbehør, kan du få et tilbud på ståltaget her.
Zinklaget under farven
Standarden hedder Z275. Tallet er gram zink pr. kvadratmeter fordelt på begge sider, hvilket svarer til cirka 20 mikrometer på hver side. Nogle plader leveres i Z350. Det lyder som en detalje. Det er det ikke, for zinken er den offeranode, der beskytter stålet, når toplakken først er ridset af en gren, en støvle eller en skrue, der sad skævt.
Tænk på det som galvaniseringen på en trailer. Så længe zinken er der, ruster stålet ikke, heller ikke hvor lakken er væk. Når zinken er brugt op, begynder uret at tikke.
Det er også derfor, en ridse under montagen ikke er kosmetik. Den skal repareres samme dag, med lak i den rigtige farve, mens man kan huske hvor den sidder.
Toplaget afgør, hvor længe farven holder
Her bliver forskellene store. Klassikeren er polyester i 25 mikrometer, glat overflade, billig at producere og udmærket til carporte og udhuse. Den ligger i korrosionsklasse RC3. Går du op i en struktureret belægning på 50 mikrometer, lander du i RC5, og garantien mod gennemtæring følger med opad.
| Belægning | Tykkelse | Korrosionsklasse | Typisk garanti mod gennemtæring |
|---|---|---|---|
| Polyester | 25 my | RC3 | 10 til 20 år |
| Aluzink AZ185 | ubehandlet | RC4 | 15 år |
| Purex-type | 26 my | RC4 | 20 til 25 år |
| Pural og mat Pural | 50 my | RC5 | 30 år |
| GreenCoat og lignende premium | varierer | RC5+ | 30 til 40 år |
Bemærk, hvad der sker mellem første og sidste linje. Toplaget bliver dobbelt så tykt. Garantien bliver tre gange så lang. Prisen stiger sjældent tilsvarende, og det er lige præcis dér, regnestykket bliver interessant for den, der bliver boende i huset.
Der er også en oplysning, som sjældent står med i tilbuddene: UV-bestandigheden. Den angives fra RUV1 til RUV4 og handler ikke om rust, men om farve. En plade kan have mange år tilbage i sit korrosionsforsvar og alligevel være falmet ujævnt på sydsiden. Det er den skade, husejere ærgrer sig mest over, og den er ikke dækket af nogen gennemtæringsgaranti.
Sådan læser du korrosionsklassen
To bogstavsystemer forveksles konstant. RC1 til RC5 beskriver pladens modstandsevne. C1 til C5 beskriver miljøet, pladen skal sidde i. C1 er indendørs. C3 er et almindeligt parcelhuskvarter. C4 dækker kystnære områder med moderat salt og industri. C5 er det hårde: kysten, svømmehaller, kemisk belastning.
Pointen er sammenligningen mellem de to tal. En RC3-plade på et sommerhus 300 meter fra Vesterhavet er en fejlmatchning, uanset hvor pæn prisen ser ud. Salt og fugt spiser polyester. Den samme plade på en carport i Ringsted kan holde i årtier uden at nogen tænker over den.
Prøv at stille dig selv spørgsmålet, før du kigger på pris: hvilken klasse er min adresse?
Bagsiden, som ingen ser
Undersiden af pladen har også en behandling, typisk en grå bagsidelak. På uisolerede bygninger kan den suppleres med en antikondensdug, der påføres, inden stålet valses. Dugen opsuger den kondens, der dannes på undersiden en klar nat, og afgiver den igen, når temperaturen stiger.
Det er en billig løsning på et dyrt problem i carporte, garager og udhuse, hvor der ikke er undertag. Og det er en post, der let overses i sammenligningen af to tilbud, fordi den ikke kan ses på et billede.
Spørg efter den, hvis bygningen er uisoleret. Den koster lidt og fjerner det problem, der ellers får folk til at tro, at taget er utæt, fordi der drypper fra undersiden en oktobermorgen.
Godstykkelsen: 0,40 eller 0,50 mm
Den anden variabel, der flytter prisen mærkbart, er godstykkelsen. Markedet arbejder primært med 0,40 og 0,50 mm, og forskellen er en fjerdedel mere stål i hver eneste plade.
Hvornår er 0,40 mm nok?
Spørgsmålet handler mindre om vejr og mere om understøtning. En plade er stærk, når den er understøttet. Den er sårbar, når den ikke er.
Kort spændvidde, tætte lægter og en bygning uden trafik på taget? Så er 0,40 mm et fornuftigt valg, og der er ingen grund til at betale for mere stål. Lange plader klippet på mål op mod ti meter, større spærafstand, eller et tag hvor nogen skal op og feje skorsten hvert år? Så er de ekstra 0,10 mm blandt de billigste forsikringer, du kan tegne på hele projektet.
Der er også en æstetisk side. Tyndere gods giver større tendens til spændingsbuler, altså de svage bølger i profilbunden, som fanger lyset skævt på en solrig eftermiddag. De er ikke en konstruktionsfejl, og de er normalt ikke reklamationsberettigede. Men de er synlige, og de generer nogle husejere langt mere, end de havde regnet med.
Prissammenligning der holder
Nu til den del, hvor de fleste taber penge uden at opdage det.
Dækbredde mod totalbredde
En stålplade har to bredder. Totalbredden er det, du transporterer hjem. Dækbredden er det, der bliver til tag, når pladerne er lagt ind over hinanden.
Tag et konkret eksempel. Trapezpladen TP20 har en totalbredde på 1,08 meter og en dækbredde på 1,00 meter. TP19 har totalbredde 1,15 meter og dækbredde 1,09 meter. Forskellen er overlægget, og den forsvinder ikke.
Skal du dække ti meter langs tagfoden med TP19, giver regnestykket 9,17 plader. Du skal købe ti. Kvadratmeterprisen på pladen og kvadratmeterprisen på taget er to forskellige tal, og forskellen ligger typisk mellem 6 og 8 procent, før der overhovedet er skåret til ved gavl og skorsten.
Regn på kvadratmeter tag, ikke på plader
Prøv at lave øvelsen på begge tilbud, du har liggende:
- Antal plader afrundet opad, ikke det teoretiske antal
- Skruer, som varierer fra 7 til 8 pr. kvadratmeter på trapez og sinus, og 10 til 12 på tagstensprofiler
- Overlapskruer, cirka 2,5 pr. kvadratmeter
- Rygning, vindskeder, fodblik og gavlafslutninger
- Undertag og afstandslister, hvis bygningen er opvarmet
Først dér kan to tilbud sammenlignes. Og først dér viser det sig ofte, at den dyrere plade med RC5-belægning kun løfter den samlede pris med nogle få procent, fordi tilbehør, arbejdsløn og stillads er ens, uanset hvilken lak der sidder på stålet.
Der findes billige tagplader, som er glimrende køb. Der findes også billige tagplader, som er dyre om 15 år. Forskellen står i specifikationerne, ikke i prisen, og den tager tre minutter at læse.
Spørgsmålet er ikke, hvad pladen koster. Det er, hvor mange år du køber med.
